Video : Tipsbladet
Landshold

Boilesens med VM-forhåbninger: Døren er åbnet på klem

Venstrebacken har ikke spillet en landskamp siden marts 2015 - altså tre år. Nu får han chancen for at overbevise landstræner Åge Hareide og

Ikke siden 29. marts 2015 har FC Københavns venstre back Nicolai Boilesen kunnet trække landsholdstrøjen over hovedet, men nu er der lys forude Boilesen, der er en del af landsholdet igen.

Efter først et år ude i kulden hos Ajax og en lang genopbygning i FC København er venstrebacken med 15 landskampe på cv'et tilbage i landsholdstruppen. Og det er han med under tre måneder igen til VM.

Dermed kan Nicolai Boilesen øjne en mulighed for at komme med til slutrunden, men konkurrencen er hård fra de øvrige, der kan spille pladsen og er udtaget til landsholdet denne gang. Riza Durmisi, der spillede pladsen det meste af VM-kvalifikationen er med, det samme er Jonas Knudsen, der leverer solidt i Ipswich. Også Jens Stryger Larsen, der er bedst med højre fod og har spillet pladsen på det sidste, er med i landsdholdstruppen.

- Man kan ikke sætte procenter på det, men havde jeg ikke været med her, så det sværere ud. Det giver lidt sig selv, når det er sidste samling, inden det sådan for alvor går løs. ALt andet lige åbner det en dør på klem for mig. Så er det mine egne præstationer, der afgør, om jeg åbner den dør helt, siger Nicolai Boilesen til tipsbladet.dk.

Efter FC Københavns salg af Ludwig Augustinsson i sommer har Boilesen spillet fast for FC København, og den kontinuerlige spilletid har også betydet, at han har følt sig tæt på landsholdet.

- Jeg har hele tiden haft troen på det, fordi jeg først og fremmest tror på mine egne evner og har en vis international erfaring og har spillet mange store kampe gennem min karriere. Jeg har været omkring landsholdet før - af forskellige årsager er det et stykke tid siden, jeg sidst har været med - men jeg har hele tiden troet på, at hvis jeg kunne bidrage i en sæson, hvor jeg spillede rigtigt, rigtigt mange kampe og holde et godt, højt bundniveau, havde jeg muligheden. Så var det bare, om Åge så min vej, og det har han så gjort, siger Nicolai Boilesen, der mener, at kun manglende spilletid har holdt ham fra holdet.

- Det har det uden tvivl. Det sidste år i Holland fik jeg ingen spilletid af årsager, der er velkendte, og de første fire-fem måneder i FCK brugte jeg på at bygge mig selv op, efter jeg ikke havde spillet i så lang tid. Og så har jeg sådan set spillet rigtigt mange kampe siden, og det er jeg glad for, siger han.

Venstrebacken fastslår, at han er meget glad for at være tilbage på det danske landshold, og at repræsentere sit land er det største, han som fodboldspiller kan opnå. Nu skal han så forsøge at overbevise landstræneren om, at det er ham og ikke konkurrenterne, der skal satses på fremadrettet. Det kræver gode træninger og gode minutter i kamp, hvis han får spilletid.

- Når du er på et landshold, er der stor konkurrence om pladserne. Det er ikke anderledes denne gang. Det er måske antallet (af venstre backs), der ser lidt voldsomt ud, men om vi var samlet her eller ej, ville det stadig være os, der kæmpede om det.

- Jeg ved ikke, om jeg har så mange forventninger, men jeg håber på at få spilletid. Først og fremmest handler det om at vise sig frem til træning, og så må vi se, hvad Åge har af planer, og så tager vi den derfra, siger Nicolai Boilesen.

Det er helt tilbage i 2011, at Nicolai Boilesen fik sin første A-landskamp. Det var en testkamp mod Skotland, som endte med et nederlag på 1-2.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.