Boilesen forlod landsholdstræning med skade
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Landshold

Boilesen forlod landsholdstræning med skade

En skade i baglåret tvang her til formiddag Nicolai Boilesen til at forlade landsholdets træning før tid, og han er nu tvivlsom til kampen mod Montenegro i morgen.

Nicolai Boilesen har pådraget sig en skade og er tvivlsom til landsholdets kamp mod Montenegro i morgen. Det skriver DR Sporten

Baglårsskaden opstod i en træningsøvelse, mens spillerne spillede 11 mod 11. Det var et solouheld, og DR's udsendte journalist skyder på, at der er tale om en fiberskade til Ajax-backen. 

Boilesen har gennem karrieren døjet meget med lårskader, men det vides endnu ikke, om den nye af slagsen har nogen relation til de andre. DBU har heller ikke meldt noget ud om skadens omfang. 

Er skaden alvorlig nok, er det ikke kun venskabskampen mod Montenegro i morgen, der er i fare. På lørdag spiller Danmark en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Serbien.