Bendtner: Jeg er meget skuffet
Foto: Polfoto
Landshold

Bendtner: Jeg er meget skuffet

Nicklas Bendtner var ikke tilfreds med 0-0 mod Albanien, hvor Danmark ikke formåede at få prikket bolden i kassen.

Danmark skulle her til aften forsøge at spille sig forbi Albanien, men dette lykkedes ikke med 0-0 i Parken.

Nicklas Bendtner og det danske hold havde flere chancer, men formåede ikke at få hul på bylden.

- Jeg er meget, meget skuffet. Vi havde sat os op efter noget større, fortæller Bendtner til Kanal 5 kort efter slutfløjtet.

- Vi får desværre ikke scoret, og det bliver udslagsgivende. Vi bliver nødt til at bevare troen og kæmpe til det sidste, slutter angriberen.

Resultatet efterlader Danmark á point med Albanien, der har spillet en kamp mindre end Danmark.