Bedst og værst: Forfærdelig dansk midtbane
Foto: Polfoto/Paulo Duarte
Landshold

Bedst og værst: Forfærdelig dansk midtbane

Danmark overraskede med en ny midtbane i startopstillingen, men det fejlede, og Portugal vandt.

Portugal - Danmark 1-0 (0-0)
1-0 Joao Moutinho (66')

Kampens bedste:

Portugal: 
Joao Moutinho var foruden at score et flot mål glimrende i kampen mod Danmark, hvor han flere gange brød de danske opspil. Han opsnappede flere gange løse bolde og igangsatte farlige angreb. Indsatsen blev krydret med et flot mål, hvor han først snød to danskere og følt lagde bolden forbi Kasper Schmeichel.

Danmark:
Simon Kjær havde nok set frem til denne kamp, og det forstår man godt. Det var også lige en kamp for ham, hvor der var mange dueller på kroppen. Her var Kjær som altid glimrende, og pillede flere gange glansen af selveste Cristiano Ronaldo, der specielt i første halvleg slet ikke kom frem til noget. 

Kampens dårligste: 
Pierre-Emile Højbjerg fik en forfærdelig første halvleg. Tidligt fik han et gult kort, og det hæmmede danskerens spil. Når ens spil er baseret på fysik, er det dumt at få et gult kort så tidligt. Tilmed smed han flere bolde væk, og igangsatte dermed flere farlige portugisiske angreb. 
 

Kampens detalje: 
Joao Moutinho scorede et fabelagtigt mål, da han modtog bolden på kanten af feltet, snød to danskere og lagde bolden ind i målet. Det kendetegnede egentlig fint portugiserens præstation, da det ikke nødvendigvis var med saft og kraft men med teknisk snilde og kloghed når han blandt andet erobrede bolde. Flot mål af Monaco-profilen.