Albanien sejrer og lægger sig op på siden af Danmark
Landshold

Albanien sejrer og lægger sig op på siden af Danmark

Albanien hentede en 2-1-sejr over Armenien og lægger sig dermed op på siden af Danmark i EM-kvalifikationen.

Albanien lægger pres på Danmark efter de søndag aften hentede en 2-1-sejr over Armenien i EM-kvalifikationen. 

Det startede ellers langt fra optimalt for Albanien, da Armeniens Yura Movsisyan bragte Armenien foran efter bare fire minutters spil. 

Den føring holdt langt ind i anden anden halvleg, hvor Albanien først fik udlignet med et kvarter tilbage af kampen, og mens Armenien i mellemtiden var blevet reduceret til ti mand, så var det et albansk mandskab, som pressede på for at hente alle tre point. 

Med ti minutter tilbage af opgøret sørgede Albaniens Shkëlzen Gashi for, at Albanien hentede alle tre point. 

Sejren betyder, at Albanien har syv point efter fire kampe, det samme antal, som Danmark har høstet efter ligeså mange kampe.