Kent Nielsen glæder sig over kreative Rasmus Falk
Foto: Lars Poulsen / Polfoto
Generelle

Kent Nielsen glæder sig over kreative Rasmus Falk

Ob-træner Kent Nielsen er glad for at OB-defensiven har forbedret sig så meget, at der er blevet bedre plads til Rasmus Falks kreative evner i offensiven.

OB's Rasmus Falk er på toppen af Alka Superligaens assistliste med hele seks oplæg tilholdkammeraternes scoringer.

OB-træner Kent Nielsen er da også ganske godt tilfreds med sin offensivspillers kreativitet i offensiven.
 

- En af Falks primære opgaver i OB er jo at levere noget det kreative, og det har han fået lov til. Kollektivet på holdet skal kunne bære, at Rasmus Falk eksempelvis ikke bruger ligeså mange kræfter på det defensive. Det må vi blandt andet rose vores centrale midtbane og midterforsvar for at have løst, så Falk har kunnet fokusere endnu mere på det offensive spil.

- Det giver ham mere frihed, og han har også nogle defensive opgaver, som han fuldt ud lever op til. Det handler om en balance af frihedsgrader til de kreative spillere, som vi skal have fundet. Vi er på rette vej, og jeg føler også, at vi er tæt på at finde en passende mængde, siger Kent Nielsen til OB's hjemmeside.

Rasmus Falk har ud over de seks oplæg også selv taget rollen som målscorer, hvilket skete tilbage i premiere-runden, hvor det blev til et mål i 3-0-sejren over Hobro IK.