Han kan blive Eriksens nye manager
Illustration
Generelle

Han kan blive Eriksens nye manager

Den arbejdsløse Massimiliano Allegri kan være Tottenhams næste manager ifølge italiensk medie.

Det har længe lignet et farvel og tak til Tim Sherwood, når sæsonen er ovre for Tottenham i maj måned. Afløsere som blandt andre Louis van Gaa og Southamptons Mauricio Pochettino er blevet nævnt, men nu kommer et nyt navn på banen.

Ifølge den italienske avis Corriere dello Sport er det faktisk en færdig handel, at Massimiliano Allegri bliver Tottenhams næste manager. Tottenhams formand Daniel Levy har angiveligt tilbudt italieneren en kontrakt som afløser for Tim Sherwood, og det skulle altså snart være på plads ifølge avisen. 

Allegri blev fyret i januar i AC Milan efter en lang række dårlige resultater, men han har ifølge Corriere dello Sport levet i London siden da for at forberede sig på et jobtilbud fra en Premier League-klub.

Det skulle altså være kommet nu fra Tottenham, og det ifølge avisen er det også allerede på plads, at Allegri tager den nuværende Milan-assistent Mauro Tassotti med til Tottenham. 

Tottenham har allerede en italiensk sportsdirektør i Franco Baldini, så de tkunne tænkes, at forbindelsen er kommet fra Baldinis side.

Indtil videre ser det ud til, at danske Christian Eriksen måske kan se frem til en italiensk chef.