Video: Passioneret afsked til angriberlegende i Argentina
Generelle

Video: Passioneret afsked til angriberlegende i Argentina

Der blev sagt farvel til Diego Milito på flotteste vis i Argentina i søndags, og du kan her se en lille video af, hvordan det foregik.

Diego Milito er en angriberlegende i alle de klubber, han har været i. Genoa, Zaragoza og ikke mindst Inter er de klubber, han har tørnet ud for i Europa. Men så er der jo også lige hjemlandet. Argentina. 

Her har Milito spillet for Racing Club i i alt seks år. De første fire år var fra 1999 til 2003, mens han fra 2014 til i søndags tog en ekstra omgang i Racing Club for at afslutte karrieren. 

Søndag aften var Temperley nemlig på besøg på El Cilindro i sidste spillerunde af den argentinske liga. Milito spillede hele kampen for Racing og formåede endda både at brænde og score et straffespark. Angriberen fik også en friløber, hvor han imidlertid prøvede at drible forbi Temperley-keeperen. Det var tydeligt at se, at Milito var kongen af kampen, for han bidrog ikke lige så meget i genpresset som resten af hans holdkammerater gjorde i en Racing-spillestil, der bygger på højt pres. 

Her kan du se billeder fra Militos sidste kamp og den hyldest, han modtog af klubbens fans: