UEFA rejser disciplinærsag mod både Montenegro og Rusland
Generelle

UEFA rejser disciplinærsag mod både Montenegro og Rusland

Ovenpå skandale-kampen fredag aften mellem Rusland og Montenegro, har UEFA mandag åbnet en disciplinærsag mod de to landes fodboldforbund.

To spillere ramt af genstande, heraf Ruslands målmand Igor Akinfeev, som blev ramt af fyrværkeri, der slog ham bevidstløs. Derudover var der uroligheder på tilskuerpladserne og det spredte sig til banen. En decideret skandale-kamp, som det europæiske fodboldforbund, UEFA, nu har valgt at rejse en disciplinærsag mod. 

Trods at hændelsen med Akinfeev skete efter blot få sekunder af kampen, blev kampen, efter 35 minutter udskydelse, fortsat. Det skulle den højst sandsynligt ikke være gjort, for det blev kun værre, og i anden halvleg endte kampen med at blive fløjtet af ved stillingen 0-0. 

Begge lande er nu anklaget for at have tilskuere, der kastede antændt fyrværkeri på banen. Derudover er hjemmeholdet Montenegro også anklaget for at være vært for en ikke-færdigspillet kamp. 

Hvornår resultatet af disciplinærsagen besluttes vides endnu ikke.