Spiller dømt i retten for overfaldstackling
Generelle

Spiller dømt i retten for overfaldstackling

En schweizisk domstol har kendt en FC Arau-spiller skyldig i overfald efter en ganske voldsom tackling i en kamp i landets bedste række.

FC Arau-spilleren Sandro Wieser skal betale 10.000 schweiziske franc - godt 72.000 kroner - i bøde efter en tackling. En lokal domstol har således kendt ham skyldig i overfald på grund af den voldsomme tackling, han satte ind på FC Basels Gilles Yapi-Yapo. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Wieser, der er landsholdsspiller for Liechtenstein, stemplede i situationen Yapi-Yapo på knæet og har påført sin tidligere holdkammerat så omfattende skader, at det risikerer at koste ham karrieren. 

Den 22-årige Arau spiller har undskyldt til den 11 år ældre Yapi-Yapo, men det var altså ikke nok for retten, der idømt ham bøden. Wieser kan dog endnu appellere bødedommen. 

Heller ikke det schweiziske fodboldforbund ville nøjes med beklagelse. Det har allerede tilkendt Wieser seks spilledages karantæne oven på det røde kort.

Se en video af tacklingen i linker herunder.