Generelle

Rygproblemer hos Rio

Den stærke forsvarsspiller døjer med en skade i landsholdslejren.

Det er ikke kun i Helsingør, at landsholdsspillere kan blive skadet. Således har Englands Rio Ferdinand fået problemer med ryggen og er tvivlsom til lørdagens kamp i Andorra.

Den stærke Manchester United-spiller skulle eftersigende have haft problemet allerede, da han ankom i lejren, og en del træningspas har ikke gjort tingene bedre for forsvarsspilleren.

Ferdinand var udset som makker til anfører John Terry, der nu skal danne makkerpar med Matthew Upson fra West Ham, Joleon Lescott fra Everton, Micah Richards fra Manchester City eller Ferdinands klubkammerat Wes Brown.

England møder lørdag Andorra og onsdag Kroatien.