Redknapp tager en tørn i Australien
Foto: tipsbladet.dk
Generelle

Redknapp tager en tørn i Australien

Harry Redknapp skal fremover hjælpe den australske A-League klub Central Coast Mariners.

Harry Redknapp kan godt begynde at lede efter en bolig i Australien.

Den karismatiske englænder skal i den kommende sæson være konsulent i den australske A-League klub Central Coast Mariners, bekræfter klubben,

Den tidligere Tottenham-manager har stået uden fast trænerjob, siden han tilbage i april sidste år forlod Queens Park Rangers.

Senest har han stået i spidsen for Jordans landshold i to kampe tilbage i marts. Først vandt landet 8-0 over Bangladesh, inden holdet blev slået ud af VM-kvalifikationen efter et 5-1 nederlag til Australien.