Ramos misser træning: Vil spille finale
Illustration
Generelle

Ramos misser træning: Vil spille finale

Sergio Ramos kæmper mod tiden for at blive klar til lørdagens finale i VM for klubhold.

Lørdag skal Real Madrid forsøge at sikre sig trofæet i VM for klubhold, når San Lorenzo venter i finalen. En kamp med det spanske storhold som store favoritter, men klubben kan risikere at miste en af sine store profiler til opgøret.

Sergio Ramos kæmper nemlig for at blive klar efter en muskelskade i semifinalen, og torsdag var den spanske profil ikke med, da Real Madrid trænede taktisk forud for finalen. Hovedpersonen selv er dog fortsat optimistisk:

- Jeg har ikke alt for store smerter, og jeg håber, at det ikke er noget slemt. Jeg kan forhåbentlig spille finalen. Denne turnering er den eneste, som jeg endnu mangler at vinde, siger Sergio Ramos til den samlede presse på Real Madrid-hotellet torsdag.

Sergio Ramos stod for første træffer, da Real Madrid i semifinalen slog Cruz Azul ud af turneringen.