Platini og Blatter i fællesskab: Har ikke gjort noget galt
Foto: Patrick B. Kraemer/Polfoto
Generelle

Platini og Blatter i fællesskab: Har ikke gjort noget galt

Både Michel Platini og Sepp Blatter har valgt at appellere karantænedomme på 90 dage til hver.

Der er nye folk i spidsen for både FIFA og UEFA de næste tre måneder, til Sepp Blatter og Michel Platini begge vender tilbage til deres embede. Så længe har de to dog ikke tænkt sig at sidde udenfor: Begge har nemlig valgt at appellere afgørelsen om, at de begge er suspenderet.

Begge har fået 90 dage i skammekrogen, inden de kan vende tilbage til deres arbejde, fordi der er udbetalt penge fra Sepp Blatter til Michel Platini. Begge hævder dog, at de ikke har gjort noget galt.

- Han (Sepp Blatter, red.) har allerede appelleret til FIFA's appelkomité. Han forsvarer sin position og føler sig sikker på, at han blive frikendt, siger Sepp Blatters ven Klaus Stohlker ifølge Sky Sports.

Også Michel Platini vil forsvare sit omdømme og har ligeledes appelleret. Platini mener ifølge FA's bestyrelsesformand, Greg van Dyke, at der er nogen, der forsøger at snyde ham.

Så længe appelinstansen behandler appellerne, sidder de to dog uden for i skammekrogen. Hvornår appellerne bliver afgjort, melder historien i øjeblikket ikke noget om.