Philip Billing matchvinder på ellers kedelig danskerdag i Championship
Generelle

Philip Billing matchvinder på ellers kedelig danskerdag i Championship

Der var ikke meget at juble over som dansker i Championship denne lørdag eftermiddag.

Der var potentielt seks danskere i spil i dagens Championship-runde, men det var langt fra så mange, der fik spilletid. 

I Bristol var der dog en, der fik, nemlig Jonas Knudsen. Den danske venstreback fik hele kampen, da de tabte 2-1 mod Bristol City. Et skidt resultat for Ipswich, der skulle vinde for at holde trop med topholdene i rækken. Bristol nyder dog godt af sejren, da de får lavet et godt hul ned til nedrykningsstregen. Et ganske overraskende resultat. 

Simon Makienok fik også 90 minutter for sin klub, Charlton, da de mødte Kenneth Zohores Cardiff. Zohore sad dog på bænken hele kampen. Der var dog ligeså mange mål i Makienok og Charlton, som Zohore på bænken, og derfor sluttede kampen 0-0. Cardiff forbliver dermed på deres niendeplads, mens  Charlton er indehaver af 23. pladsen - altså under stregen. 

Philip Billing var eneste dansker, der samgte sejren sødme, da Huddersfield vandt 2-0 over Nottingham. Han spillede 88 minutter af kampen, og blev faktisk matchvinder i kampen udekampen. Sejren sender Huddersfield op på 17. pladsen. 

Lasse Vibe fik hele kampen på bænken, da Brentford tabte hele 0-4 mod Sheffield Wednesday. Brentford fik allerede i det femte minut smit et mand ud, og så gik det ellers stærkt for Sheffield, der er med i kampen om oprykning - modsat af Brentford, der har over ti points op til play off-pladserne. De ligger på en 13. plads. 

Nicolai Brock-Madsen var ikke med for henholdsvis Birmingham, der spillede 0-0 mod Rotherham, der ellers sluttede med ni mand på banen.