Peter Ankersen kom ind og så rødt
Foto: Kerstin Joensson/Polfoto
Generelle

Peter Ankersen kom ind og så rødt

Indskiftet, vendte kampen og blev smidt ud. Det blev en begivenhedsrig weekend for Peter Ankersen.

Den danske landsholdsback Peter Ankersen var søndag aften med i Red Bull Salzburgs sejr over Grodig i den østrigske liga. Sejren lød på 3-1, som først kom på plads efter selvsamme Peter Ankersen var blevet skiftet på banen. 

Han kom ind fra anden halvlegs begyndelse, hvor der stod 1-1. I den tid, han var på banen blev det til to Red Bull-scoringer. Dem stod Keita og Sabitzer bag.

Men måske blev det lidt for 'red' for Ankersen. Han så nemlig direkte rødt kort, da der manglede ni minutter af kampen, da han brokkede sig over grænsen til dommeren. 

Med sejren holder Red Bull Salzburg fast i deres ni-points forspring i ligaen foran Rapid Wien. I næste runde møder Salzburg, der altså bliver uden Peter Ankersen, Admira på udebane.