Generelle 9. Marts. 2006 kl. 12:54

Ove C.: "Jeg føler mig ikke gammel"

"Spændende. Det er da meget sjovt." Ove Christensen vidste godt, at der var et eller andet under opsejling. Men at han på søndag sætter træner-rekord i Superligaens historie, var han ikke helt bevidst om. Derfor lød hans umiddelbare reaktion som ovenfor citeret. Men rekord, det sætter han altså. Forårspremieren på Viborg Stadion mod Silkeborg er den snart 56-årige (fødselsdag 26. marts) træners kamp nummer 285 i spidsen for et hold i den bedste danske række. Dermed slår han Peter Rudbæks gamle rekord. Nordjydens total hedder 284 fra hans mange år i AGF og lidt færre i AaB. Hvordan skal man reagere på sådan en rekord, Ove Christensen. På den ene side fortæller det en historie om langtidsholdbarhed. På den anden, at du er ved at blive gammel? "Ja, det er sjovt nok. Det kan godt være, at det siger noget om langtidsholdbarhed, men i hvert fald føler jeg mig ikke gammel. Tværtimod. Det hold, jeg træner, er stadig et udviklingshold, og jo mere jeg taler om det, jo mere kommer jeg til at holde af det. Det er et hold med potentiale og masser af ressourcer. Og sådan føler jeg det også. Jeg har stadig potentiale og ressourcer i mig og føler mig ung med mit hold," siger Ove Christensen.'

Ser man på den nuværende Viborg-træners c.v., så tegner der sig et billede af en mand med bred erfaring - ikke bare fra toppen af dansk fodbold. Vejen dertil har gået over flere stationer, og modsat mange af sine kollegaer har Ove Christensen ikke en fortid som aktiv i branchen. I hvert fald ikke én, der er værd at prale af.

Træner-vejen startede faktisk i bordtennis, hvor han har været landstræner. Fodboldtræningen startede nordjyden på relativt beskedent niveau i Brønderslev og Vrå i starten af 80'erne inden han overtog Fortuna Hjørrings kvinder i to omgange, fra 1985 til '88 og igen i 1994/95, hvor han førte klubben til DM-guld og pokalsejr. I den mellemliggende periode stod han i spidsen for Nørresundby.

Det var således først i 1995, da han overtog Viborg første gang, at han blev introduceret på "den store scene" ved at føre klubben til oprykning til den bedste række i 1996 og igen i '98.

Et kortvarigt ophold i AGF i efteråret 2000 og en smagsprøve i DBU som u-landstræner, der ikke bekom en "græs-træner" vel - han savnede den daglige kontakt med spillerne - var slingrekurs i karrieren, der blev mere stabil igen med opholdene i AB og nu Viborg.

"Jeg nyder stadig hver eneste dag at være træner. Også selv om presset er stort - og er blevet større med årene. Hos os i Viborg er der jo også kommet stort pres på, fordi vi har skabt forudsætningerne for et godt resultat. Vi kan ikke snige os igennem ved bare at gøre det nogenlunde, selv om Viborg er det mindste by-samfund af dem, vi konkurrerer med i øjeblikket. Den går ikke. Det vil være en triumf, hvis vi bliver nummer tre eller fire - vi vil blive skuffede hvis det ikke lykkes at kvalificere os til Royal League - og skulle vi gå hen og ryge helt ud af top seks, vil det med rette blive betegnet som en fiasko," siger Ove Christensen.

"Så presset er der hele vejen rundt, uanset hvordan man vender og drejer det. Vi skal ud og performe hver eneste gang. Man kan sige, at vi med vores præstation i efteråret har vundet en bjergetape. Nu vil vi også på podiet," beskriver Ove Christensen sin og Viborgs situation inden søndagens rekord-kamp.