Generelle

OB-talent: Der var mellem 10 og 20 klubber efter mig

16-årige Christian Eriksen skifter fra OB skifter til Ajax. Efter prøvetræninger i Chelsea, Barcelona og Milan blev det i dag offentliggjort at valget er faldtet på den hollandske talentmaskine Ajax.

Christian Eriksen har længe været sat i forbindelse med nogle af de største klubber i verden. Og til spørgsmålet om hvor mange klubber, der har vist interesse for den lille tekniker, siger Eriksen:

- Jeg spørger lige min far... Mellem ti og tyve klubber.

Hvorfor valgte du så Ajax?

Det er et godt sted at tage hen som ung spiller. De har et godt ry, og jeg tror, de kan være med til udvikle mig.

Christian Eriksen starter i Ajax fra den 1. januar, hvor han skal bo hos en hollandsk familie. Og selvom skiftet betyder, at han skal flytte hjemmefra, har han det rigtig godt med det

- Nu må vi jo lige se, hvordan det går, men jeg tror, det kommer til at gå godt.

Er det dejligt endelig at have det på plads?

- Ja, det er rigtig dejligt, nu behøver jeg ikke at tænke hvilke klubber, som er interesserede. Det har været lidt stressende nogle gange. Nu er det overstået.

- Jeg tænkte meget på, at det skulle være Holland, for de spiller på den måde, som jeg gerne vil spille. I England er det lidt for fysisk for mig.