Norwich vandt milliardkampen og er tilbage i Englands fineste selskab
Foto: Nick Potts/Polfoto
Generelle

Norwich vandt milliardkampen og er tilbage i Englands fineste selskab

For kun et år siden rykkede de ud, men nu er de allerede tilbage. Norwich afgjorde sagerne tidligt på Wembley og sendte Middlesbrough hjem med udsigten til endnu en sæson i Championsship.

Verdens såkaldt vigtigste fodboldkamp stod mandag eftermiddag for døren på Wembley. Norwcih og Middlesbrough spillede kampen der gjaldt over en milliard kroner og en sæson i Premier League. 

Og der var knald på fra start. 

To angrebsivrige hold mødte op til kamp, og allerede efter ni minutter kom Norwich frem til en stor chance, da Bradley Johnson ramte overliggeren. 

Allerede minuttet efter gik det dog den anden vej, hvor Jelle Vossen havde samme uheld. 

En voldsom start på kampen, men det skulle blive vildere endnu. For efter 12 minutter modtog den tidligere Liverpool-forsvarer Daniel Ayala bolden, og han havde ikke meget held med at holde fast på den, hvorfor Cameron Jerome opsnappede bolden og sikkert skød Norwich i front med sit 18. sæsonmål. 

Allerede tre minutter senere var de på pletten igen. Nathan Redmond modtog en hård aflevering ind i feltet. Den unge englænder tæmmede bolden og med en flot vending sparkede han hårdt bolden lavt i modsatte hjørne, og så var der altså lang vej hjem for Middlesbrough. 2-0 efter et kvarter. 

Derfra var chancerne ganske små, og det var sjældent at nogle af holdene for alvor kom til noget. Ved pausen stod kampen fortsat 2-0. 

Middlesbrough holdt ved deres standpunkter, som blandt andet er deres boldebesiddende fodbold. De havde et lille overtag i kampen, men kunne ikke omdanne boldbesiddelsen til chancer, og derfor kom de altså ikke til nogle større chancer. 

Heller ikke i anden halvleg kom de til noget der for alvor gjorde Norwich bange, og efter fire minutters tillægstid kunne Norwich fejre den kommende sæson i Premier League og en betragtelig stor financiel bonus.