Norsk vidunderbarn: Lærer af Messi
Illustration
Generelle

Norsk vidunderbarn: Lærer af Messi

Martin Ødegaard kan blive den yngste norske landsholdsspiller nogensinde, og nu fortæller han, at bruger timer på at studere Messi på YouTube.

Martin Ødegaard er lidt af en eventyrhistorie. I en alder af 15 år kan han blive den yngste norske landsholdsspiller nogensinde, og nu fortæller han, at han kan bruge timer på at studere sit store idol online:

- Jeg ser på ham online og kigger på hans bevægelser og positioner, fortæller den unge Ødegaard.

Ødegaard fortæller samtidig, at hans enorme talent også skyldes, at han har trænet utroligt meget:

- Jeg har trænet meget og trænet de rigtige ting. Jeg har trænet virkelig meget med bold, siden jeg var helt lille, fortæller Ødegaard.

Den unge komet har denne sommer været rygtet til både Real Madrid og Barcelona, men det er ikke noget, der generer Ødegaard:

- Nej, jeg føler ikke noget pres grundet de rygter. Jeg har besluttet at fortsætte i norsk fodbold, da min udvikling vil gavnes mest her, lyder det fra Ødegaard.

Han bekræftet dog, at hans mål på længere sigt er at komme til at optræde i en af de store ligaer i Europa.

Får Martin Ødegaard debut i Norges kamp mod Emiraterne den 27. august bliver han med en alder på 15 år og 254 dage den yngste nogensinde til at spille en landskamp for Norge.