Neil Warnock tager en sidste tjans
Generelle

Neil Warnock tager en sidste tjans

Han havde ellers sat punktum for sin managerkarriere, men nu er Neil Warnock klar for sin 16. klub; Rotherham United.

I kølvandet på fyringen i Crystal Palace i december 2014 sagde Neil Warnock, at han havde trænet sit sidste hold.

Han fortsatte dog i en mere tilbagetrukket konsulentrolle hos QPR, men da de fyrede manager Chris Ramsey i november sidste år, tog Warnock endnu en tørn. Og heller ikke den bliver hans sidste.

Den 67-årige englænder blev nemlig torsdag aften præsenteret som ny manager i Rotherham United, der efter kun én sejr i otte kampe, ligger nummer 22 og under stregen i the Championship.

Hos Rotherham erstatter Warnock Neil Redfearn, der efter weekendens sene 2-1-nederlag til nedrykningskonkurrenterne Bolton Wandereres fik sparket. 

The Millers har tre point op til den rigtige side af stregen og møder i weekenden Birmingham