Luis Figo trækker sig fra FIFA-præsidentvalg: Nægter at arbejde i diktatur
Foto: Hasan Jamali/Polfoto
Generelle

Luis Figo trækker sig fra FIFA-præsidentvalg: Nægter at arbejde i diktatur

Der har været spekulationer om det længe, men nu er det officielt. Luis Figo trækker sit kandidatur til det kommende FIFA-præsidentvalg, og kritiserer åbent organisationen på Facebook.

Den tidligere Ballon d'Or-vinder og portugisiske landhsoldsspiller Luis Figo havde offentliggjort, at han til maj stillede op til FIFAs præsidentvalg, men en god uge inden valget finder sted, har den tidligere topspiller valgt at trække sig fra valget. 

Forklaringen finder man på portugiserens Facebook-side, hvor han i en statusopdatering forklarede offentligheden omkring valgkampens fremgangsmåde i organisationen. Noget han nægtede at gå med til.

- Kandidaterne har været forhindret i at rette henvendelse til forbund ved kongresser, mens en af kandidaterne altid har afholdt taler fra hans talerstol. Der har ikke været en offentlig debat om de forskellige kandidaters forslag. Er der nogle som synes, at en valgkamp for en af verdens mest relevante organisationer bør afholdes uden en offentlig debat?, skriver Figo på Facebook og konkretiserer. 

- Denne valgkamp er en folkeafstemning om aflevering af al magten til en mand - noget jeg nægter at gå med til. Denne valgkamp er alt andet end et valg. 

- Det er derfor, at jeg, efter personlige overvejelser og deling af synspunkter med to andre kandidater, mener, at hvad der sker den 29. maj i Zürich ikke er en normal valgkamp, og derfor skal man ikke regne med mig. 

Luis Figos beslutning om at trække sig fra kandidaturet betyder dog ikke, at han stopper med det politiske spil og hans drøm om at genopbygge FIFA, men det skal ske under visse omstændigheder - og de er ikke på plads lige nu. 

- For min del, vil jeg fortsat stå ved min idéer, som jeg efterlader nedskrevet og i cirkulation. Jeg er fast besluttet på, at være en aktiv del i min længsel efter at genopbygge FIFA, og jeg vil være behjælpelig med det , når det er bevist, at vi ikke arbejder i et diktatur. 

Dermed er det kun 39-årige Prince Ali Bin Al-Hussein fra Jordan og 79-årige Sepp Blatter fra Schweiz, som kæmper om præsidentrollen i FIFA. Vinderen vil sidde som præsident i fire år.