Karantæneramte Platini planlægger et comeback til fodboldverdenen
Foto: Getty Images
Generelle

Karantæneramte Platini planlægger et comeback til fodboldverdenen

Michel Platini blev for tre år siden idømt en karantæne på fire år, og allerede nu er han i fuld gang med at komme tilbage til fodbolden.

Den tidligere UEFA-præsident og franske landsholdsanfører Michel Platini blev tilbage i 2015 idømt en karantæne fra alt, der har med fodbold at gøre i otte år. Det blev sidenhen reduceret til fire af CAS, der er den højeste sportsdomstol i verden.

Nu fortæller franskmanden, at han regner med at vende tilbage til fodboldverdenen. Det sker i en pressemeddelelse fra Platini selv.

- Efter tre år med undersøgelser, foretaget af de schweiziske myndigheder, er jeg blevet renset. Der er officielt blevet meldt ud, at der ikke bliver startet nogen sag mod mig, og det vil heller ikke ske i fremtiden omkring mine aktiviteter med FIFA, lyder det fra Platini.

Nyhedsbureauet AFP har dog sidenhen skrevet, at netop de schweiziske myndigheder har fortalt, at sagen ikke er fuldstændig overstået.

I meddelelsen fra Platini peger franskmanden desuden på, at de seneste år har været meget smertefulde, hvor blandt andet hans ære blev hårdt ramt. Han føler desuden, at han er blevet berøvet tre år af sit professionelle liv.

FIFA's etiske komité pegede tilbage i 2015 på, at Platini havde modtaget 12 millioner kroner, som den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter havde godkendt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.