Jerome Valcke får 12 års karantæne af FIFA
Generelle

Jerome Valcke får 12 års karantæne af FIFA

Den tidligere FIFA-generalsekretær Jerome Valcke er fredag blevet idømt 12 års karantæne fra alt fodbold af FIFAs domstol.

Det er godt en måned siden, at FIFA valgte at fyre den tidligere generalsekretær i organisationen, Jerome Valcke. Siden har en retssag opfulgt fyringen, og fredag kom der dom i den sag. 

Hovedpersonen har ifølge FIFAs etiske komité, at han har brudt reglerne ved at rejse for organisationens penge og fusk med VM-billetter eksempelvis. I den anledning har Valcke fået 12 års karantæne fra alle fodboldrelaterede aktiviteter af sin tidligere arbejdsgiver. 

Valcke er 55 år gammel og har arbejdet i FIFA siden 2003, hvor han har været ansat som tv- og marketingdirektør. Tidligere har han afvist, at have gjort noget forkert i forbindelse med anklagerne om, at han skulle have en finger med i spillet om de VM-billetter, der blev solgt på det sorte marked.