Den tidligere Esbjerg-spiller, Jesper Jørgensen, har så sandelig fået smag for det der med at score mål. Midtbanespilleren har scoret en hel del mål for sin belgiske klub Gent på det seneste, og i dag blev det til et til i topopgøret mod Club Brügge og Niki Zimling.
Det rakte dog ikke langt for Jesper Jørgensen og holdkammeraterne. Danskerens scoring var nemlig en reducering til slutresultatet 1-3 to minutter før tid. Dermed var Niki Zimling den dansker med bedst grund til at juble søndag aften.
I det hele taget har det været en stor fodboldsøndag i Belgien. For mens opgøret mellen Gent og Club Brügge var et opgør mellem nummer tre og to, tørnede også nummer fire og et, Standard Liege og Anderlecht, sammen. Og den kamp vandt Anderlecht med 2-1, og dermed ligner de det klart bedste bud på en kommende belgisk mester.
Anderlecht har nu syv point ned til Club Brügge og ti point ned til Gent.