Forest-manager: Bendtner har stadig brug for tid
Generelle

Forest-manager: Bendtner har stadig brug for tid

Philippe Montanier glæder sig over Nicklas Bendtners første mål for Nottingham Forest, men han forventer stadig, at der går lidt tid, før danskeren er i topform.

Tirsdag aften scorede Nicklas Bendtner sit første mål for Nottingham Forest, da han bragte holdet foran på hjemmebane mod Fulham.

Danskeren modtog et indlæg umarkeeret ved bagerste stolpe og kunne nemt sparke bolden i det fjerneste målhjørne. 

- Nicklas Bendtner har stadig brug for tid til at vende sig til de nye omgivelser og spille med nye holdkammerater. Men jeg er meget glad for hans mål, og det vil forhåbentlig give ham selvtillid, siger Nottingham Forest-manager Philippe Montanier til klubbens hjemmeside.

Desværre for Bendtner, Montanier og kompagni var målet ikke nok til sejr. Ti minutter efter udlignede Tom Cairney til kampens slutresultat 1-1. 

Det efterlader Nottingham Forest på en 15. plads i the Championship. Næste runde møder de Bristol City.