Folk dør af Aaron Ramseys mål!!

Man tør næsten ikke tænke på, hvad der er sket dagen efter, at dette billede af en jublende Aaron Ramsey blev taget.
Det viser sig, at kendte mennesker dør på stribe, hver gang Aaron Ramsey scorer et mål.

Næste gang Arsenal-tilhængerne fejrer en scoring af midtbanespilleren Aaron Ramsey, bliver de nok nødt til lige overveje en ekstra gang, hvor voldsomme jubelscener, de har tænkt sig at fremføre på lægterne. For faktum er nemlig, at når waliseren scorer, dør kendte folk i en lind strøm.

Midtbanespilleren scorede lørdag eftermiddag, da Arsenal vandt 2-1 over Sunderland, og i nat døde den amerikanske sangerinde Whitney Houston. Inden da havde Aaron Ramsey tre lig "på samvittigheden", skriver sporten.dk.

Den 1. maj 2011 scorede Aaron Ramsey mod Manchester United - dagen efter døde Osama bin Laden.

Den 2. oktober scorede waliseren mod Tottenham - tre dage senere tog Apple-chefen Steve Jobs sine sidste åndedræt.

Den 19. oktober scorede Aaron Ramsey i en Champions League-kamp mod Marseille - dagen efter døde Libyens mangeårige diktator Muammar Gaddafi.

Og søndag den 12. februar var det altså Whitney Houstons tur til at blive ramt af Ramsey-forbandelsen.

Til gengæld kan waliseren glæde sig over, at det ikke var hans skyld, at sangeren Amy Winehouse døde.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Landsholdslejr inden VM-kval-møde med Portugal

Hvem mangler i EM-truppen?: