Generelle

FCK'er på vej til Serie A for 20 mio.

FC Københavns Oscar Wendt er en mand, de har hørt om hos italienske Genoa. Og de er klar til at give 20 millioner kroner for ham.

Oscar Wendt har i 2008 gjort pladsen som venstre back hos FCK til sin egen. Hans præstationer har kastet en landsholdsudtagelse af sig, og også i udlandet holder de øje med svenskeren. Intet tyder dog på et skifte inden transferdeadline.

- Jeg har godt hørt om interessen, men nu må vi se. På et tidspunkt skal jeg jo nok videre til noget større, siger Oscar Wendt til Aftonbladet.