FA støtter prins Ali i kampen mod Blatter
Foto: Polfoto
Generelle

FA støtter prins Ali i kampen mod Blatter

Ifølge Sky Sports har det engelske fodboldforbund tænkt sig at give sin støtte til jordanske prins Ali Bin Al Hussein i dennes forsøg på at overtage præsidentembedet i FIFA.

Siden 1998 har der stået "Sepp Blatter" på døren til FIFA-præsidentens kontor, og til maj skal verdensforbundets medlemslande stemme om, hvorvidt det navn skal skiftes ud. Og det skal det, hvis det står til det engelske fodboldforbund, FA.

Det mener nemlig, at den jordanske prins Ali Bin Al Hussein er en bedre egnet kandidat, erfarer Sky Sports. Derfor har englænderne tænkt sig at støtte prinsen på tordag, når præsidentkandidaterne skal kunne præsentere fem medlemslandes opbakning for at komme på stemmesedlen til maj. 

FA's formand Greg Dyke har tidligere kaldt prins Ali for en troværdig kandidat, og det samme har UEFA-præsident Michel Platini. Den nuværende vicepræsident er foruden Blatter oppe mod franske Jerome Champagne, formanden for Hollands fodboldforbund Michael van Praag og den tidligere topspiller David Ginola.