De er vilde med danskere

Bragt i Tipsbladet 20. januar

»Bonjour«. Sidney Govou, spilleren med det største cv efter Christian Poulsen, kommer hen, stikker hånden frem og hilser pænt i Evian Thonon Gaillard Football Clubs lille presserum. Der er kun 20 minutter til, at den tidligere franske landsholdsangriber skal stå på træningsbanen omklædt, men han har stadig tid til at fløjte sin egen version af Bobby McFerrins one hit wonder »Don't worry, be happy«.

Presserummet er placeret i en gammel feriekoloni for franske skolebørn, hvor også spillernes omklædningsrum og massagebrikse udgør klubhuset. Her er den nederste tredjedel af væggene selvfølgelig malet lyserød som klubbens farve, et tomt køleskab presser en lille kaffemaskine inde i hjørnet, hvor Sidney Govou afslappet sætter en ny kapsel i og maler en kop mokka. Et halvanden meter bredt bord til opstilling af mikrofoner gør sig som afskærmning mellem de potentielle presseofre og en tre personers sofa i lyserødt mønster til spørgende journalister.

De 15 kvadratmeter er den nyeste Ligue 1 klubs presselokale. Med et spillerbudget på 28 millioner euro skulle man tro, at der var råd til mere end et klubhus i en gammel feriekoloni, men Evian Thonon Gaillard er ikke en storskrydende klub. Det er derimod værdier som høflighed, imødekommenhed, åbenhed og ydmyghed, der gælder. Derfor kommer alle fra massøren til klubpræsidenten hen og hilser, når et nyt ansigt dukker op ved træningsbanen uden for klubhuset i byen Amphion.

Faciliteterne siger egentlig det hele. ETG - som klubben oftest forkortes - er en ydmyg størrelse. I hvert fald i et halvt år endnu, for der starter projektet med at bygge et nyt træningsanlæg i Amphion, der er placeret godt fem kilometer fra byen Evian-les-Bains. Et slot skal renoveres, en fodboldbane lægges og kontorer indrettes, når klubben inden for en overskuelig årrække gerne skulle rykke ind i sit renoverede slot. Og det er der da også behov for.

For træningsbanen ser ikke ud til at være beregnet til fodboldben for omkring 200 millioner kroner, og det er da heller ikke altid, den er klar til Christian Poulsen, Thomas Kahlenberg, Daniel Wass og Stephan Andersen.

»Det er en lidt anderledes klub, end det jeg kommer fra. Jeg kommer fra Brøndby, hvor der er rigtig gode faciliteter og gode træningsbaner. Så kommer man herud til sådan nogle barakker - skulle jeg til at sige - og en enkelt træningsbane, som halvdelen af vinteren står under vand,« siger Stephan Andersen henslængt på den lille sti mellem klubhuset og træningsbanen, hvor et ældre ægtepar kører det nyvaskede træningstøj fra vaskerummet til klubhuset i en lille golfvogn med lad.

Thomas Kahlenberg er nyeste dansker i klubben, og han er da også enig med sin målmand i, at det langt fra er faciliteter i verdensklasse i Evian Thonon Gaillard, men det gør nu ikke så meget.

»Evian er jo ikke nogen storklub, men for mig handlede det primært om at spille fodbold igen, og det er en god mulighed, jeg har fået her. Seks måneders leje ved man aldrig, hvordan går. Der er en masse, der spiller ind. Noget tilpasning og ting og sager. Men jeg kender Frankrig både fodboldmæssigt, og jeg kan sproget. Derudover er det også et plus socialt med danskerne, der er her i forvejen. Så jeg synes, at det er en helt optimal løsning rent sportsligt. Det synes jeg virkelig,« siger Thomas Kahlenberg.

Tidligere samme dag har han og de andre Evian-spillere netop måttet ty til Stade Camille Fournier - stadion i Evian-les-Bains - da træningsbanen ved klubhuset ikke kunne klare morgenens træningspas. På det lille og slidte stadion kan man se, hvorfor de fire danskere er faldet for området. Placeret et godt stykke over centrum i sommerbyen Evian-les-Bains kan man fra Stade Camille Fournier se ud over Lac Léman - eller Geneve-søen, som den så nemt kaldes på dansk - og helt over til schweiziske Lausanne på den modsatte side af den store sø. Med temperaturer ned til frysepunktet på dette tidspunkt af året er der ikke mange flere end de 7.000 fastboende i Evian-les-Bains, men når sommeren bringer 30 plusgrader, så stiger det tal til det femdobbelte.

Pascal Dupraz er om nogen manden bag succeshistorien om Evian Thonon Gaillard FC og de mange danskere i klubben. I 1991 vendte han som professionel fodboldspiller tilbage til den region, han er født og opvokset i. I FC Gaillard blev han spillende træner.

»Jeg var træner her i 15 år, jeg har været her i 21 år, og da jeg startede her, var min klub i den ottendebedste række, og vi rykkede op år efter år. For fem år siden fik jeg en mulighed, fordi vores præsident Trotignon fortalte, at Danone var interesseret i et samarbejde,« fortæller Pascal Dupraz på det gamle stadion i Evian-les-Bains.

Den store fødevarevirksomhed var interesseret i at give noget tilbage til en region, hvor blandt andet det Danone-ejede vandfirma Evian lå placeret, og hvor 2.000 af Danones medarbejdere har hjemme. Derfor sagde Danone i 2005 ja til Pascal Dupraz' bøn om at støtte et stort regionalt hold, der spænder helt fra Gaillard i syd over Thonon-les-Bains til Evian-les-Bains 50 kilometer mod nord. Klubben var på konkursens rand, inden Danone-præsident Franck Riboud gik med til at støtte op om projektet. Pascal Dupraz og hans far Jo Dupraz, der dengang var klubpræsident, betalte af egen lomme for alle rejser.

Læs mere på næste side