Dansk landsholdsprofil: FCK må gerne kontakte mig
Generelle

Dansk landsholdsprofil: FCK må gerne kontakte mig

Line Røddik kan være på vej tilbage til dansk fodbold, hvis FC København laver et damehold.

FC København har overvejet at etablere et damehold, som skal konkurrere med Brøndby IF i den hjemlige liga og være en faktor i internationale turneringer, og hvis det sker, kan det blive med tilgang fra en dansk spiller i Barcelona.

Line Røddik, der kom til det spanske for et år siden, vil nemlig være interesseret i et blive en del af hovedstadsklubben.

- Jeg vil gerne se handling fra FCK, før jeg tror på, at det bliver til noget. Men så må de også meget gerne kontakte mig, så skal jeg nok overveje det, siger Line Røddik til BT Sporten.

Line Røddik tørnede ud for Brøndby IF fra 2007 til 2009, hvor hun indledte et udlandseventyr i Tyresö FF, FC Rosengård, Olympique Lyon og senest Barcelona.

I øjeblikket er Line Røddik en del af den danske EM-trup, som har vundet og Belgien og tabt til Holland. Mod Belgien fik hun fuld spilletid, mens hun var på bænken mod Holland. Den sidste gruppekamp mod Norge spilles på mandag.