Brasiliansk landsholdsspiller taget for doping
Generelle

Brasiliansk landsholdsspiller taget for doping

Den brasilianske landsholdsspiller Fred har afleveret en positiv dopingprøve under Copa America.

Det plejer som regel at være i cykelsporten, at dopingfælden klapper, men nu er fodbolden også blevet ramt af en sag om doping.

Den brasilianske landsholdsspiller Fred - ej at forveksle med angriberen af samme navn, der var med ved VM-slutrunden sidste år - har afleveret en positiv dopingprøve under Copa America, der blev afviklet i sidste måned. Den 22-årige Shakhtar Donetsk-spiller var med i Brasiliens første to gruppekampe, mens han ikke spillede i kamp tre.

Fred er blevet testet positiv for stoffet hydrochlorothiazide, der kan bruges til at sløre andre former for doping. Resultatet af B-prøven venter på at blive offentliggjort. Hvis den også viser spor af doping, kan midtbanespilleren se frem til en lang karantæne.

Brasilien røg ud i kvartfinalen ved Copa America.