Bony sparkede Elfenbenskysten videre
Foto: Polfoto
Generelle

Bony sparkede Elfenbenskysten videre

Med to scoringer var Wilfried Bony hovedpersonen bag Elfenbenskystens kvartfinale-sejr over Algeriet ved Africa Cup of Nations.

Søndag var der lagt op til kvartfinale, da Elfenbenskysten og Algeriet krydsede klinger ved Africa Cup of Nations. Elfenbenskysten har som forhåndsfavoritter langt fra imponeret i turneringen, men er alligevel i semifinalen efter sejr på 3-1 søndag. 

Første halvleg blev en jævnbyrdig affære, hvor begge mandskaber havde chancer til at åbne scoringen. På måltavlen var det dog Elfenbenskysten, der først kunne glæde sig. Rundet 25 minutters spil udnyttede Wilfried Bony en god pasning til at bringe forhåndsfavoritterne i spidsen. 

Efter scoringen gik Algeriet i offensiven, og fik flere gode tilbud. Scoret blev der dog ikke yderligere før pausen. 

Efter pausen kom der hurtigt balance i regnskabet, da El Arabi Soudani sparkede Algeriet på 1-1. Efter skuffende præsentationer ved turneringen havde Wilfried Bony dog meget at vise, og med tyve minutter igen satte han sin signatur på scoringen til 2-1 for Elfenbenskysten. 

Algeriet måtte atter jagte, og det gav en række gode tilbud. Helt farlige blev holdet dog aldrig, og i stedet kunne Elfensbenskysten juble over en ny træffer i overtiden. Gervinho udnyttede et hurtigt angreb, og dermed er Elfenbenskysten i semifinalen efter sejr på 3-1.