Bolton overvejer at skrive med Gudjohnsen
Illustration
Generelle

Bolton overvejer at skrive med Gudjohnsen

FC København ville ikke have Eidur Gudjohnsen - det vil Bolton måske.

For en uge siden kom det frem, at den islandske stjerneangriber Eidur Gudjohnsen trænede med i Bolton, som han tidligere i karrieren har tørnet ud for, men meldingerne gik på, at den tidligere Barcelona- og Chelsea-spiller blot var gæst, og der ikke var tale om en decideret prøvetræning – ligesom man så det i OB i sommer.

Noget tyder dog på, at de to parter alligevel har en smule interesse i et fremtidigt samarbejde. Bolton-manager Neil Lennon vil således ikke helt afskrive Eidur Gudjohnsen.

- Han spurgte, om vi ville tage ham ind og tage et kig på ham, og det er det, vi er i gang med. Han vil give det endnu en chance. Det går godt for Island, og han vil gerne på landsholdet igen, siger Lennon til BBC Radio 5 og tilføjer:

- Han har altid været en klassespiller. Man spiller ikke for Barcelona i tre-fire sæsoner uden at være en rigtig god spiller.

Eidur Gudjohnsen var senest til prøvetræning i FC København, hvor man vurderede, at man ikke kunne bruge ham.