Benfica henter græsk VM-spiller
Illustration
Generelle

Benfica henter græsk VM-spiller

Benfica har sikret sig den græske landsholdsspiller, Andreas Samaris på en femårig aftale.

Sidste sæsons portugisiske mestre og Europa League-vindere, Benfica har sagt farvel til en hær af profiler henover sommeren.

Lazar Markovic, Jan Oblak, Rodrigo Moreno, Joao Cancelo, Andre Gomes, Oscar Cardozo og Ezequiel Garay er alle væk, men nu kommer der noget ind den anden vej.

I Olympiakos er midtbanespilleren Andreas Samaris hentet for et beløb angiveligt i omegnen af €10 millioner. Den 25-årige græker udmærkede sig til VM med en scoring i gruppekampen mod Elfenbenskysten.

Samaris, der kun nåede at være i Olympiakos i én sæson efter skiftet fra Panionios, er den femte græker i Benfica i løbet af det seneste årti. Også Triantafylos Mihailidis, Panayotis Fyssas, Giorgios Karagounis og Kostas Katsouranis har trukket den røde trøje over hovedet.