Arsenal videre efter målfest
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Generelle

Arsenal videre efter målfest

Arsenal kom under pres i fjerde runde af den engelske FA Cup, da holdet ude slog Brighton med 2-3.

Arsenal var på forhånd udråbt som storfavoritter, da Brighton tog imod i FA Cuppens fjerde runde. Med stjerner som Theo Walcott og Mesut Özil fra start kom London-klubben dog ikke sovende til sejren. 

The Gunners fik ellers en flyvende start, da man efter bare to minutters spil kunne juble. Calum Chambers lagde flot op til Theo Walcott, der køligt kunne sende Arsenal på vindersporet. Arsenal pressede på, og endnu bedre blev det for gæsterne 20 minuttet efter scoringen. 

Mesut Özil kom først på bolden i en god position, og så kunne London-klubben juble over 0-2. Målet fik gang i Brighton, der kom længere frem, men scoret fik værterne ikke inden pausen. 

Dette lykkedes til gengæld i anden halvleg, da Chris O'Grady bragte spændingen tilbage. Arsenal fik dog atter sat hjemmeholdet tilbage, da Tomas Rosicky ni minutter efter reduceringen lynede for udeholdet. 

Kampen fik dog yderligere en træffer, der skulle skabe ny spænding. Sam Baldock stod fri med et kvarter igen, og reducerede, mens der nu var lagt op til slutspurt. Arsenal lukkede dog flot af, og var tættest på kampens sjette scoring, der dog ikke fald.

Dermed er Arsenal videre til turneringens femte runde, mens det samme gør sig gældende for Aston Villa. Med Jores Okore inde i hele kampen sikrede Carles Gil og Andreas Weimann sejren på 2-1 over hårdt kæmpende Bournemouth.