Anmeldelese: Den unikke calcio

Fussball, fodbold, fútbol – og calcio. Over det meste af kloden er det ord, der dækker over verdens bedste spil, en afart af det oprindelige ”football”, men italienerne er anderledes. ”Calcio” har intet med ”football” at gøre, men er i stedet udledt af det italienske ord for ”spark”. Og italiensk fodbold er da også noget helt særligt. Én ting er, at italienerne inde på banen har sin helt egen og tydelige stil, elsket og hadet verden over, men derudover er ”calcio” også unikt, fordi det dækker over så meget mere end 90 minutter på stadion hver søndag eftermiddag.

Det har forfatterne Jesper Ralbjerg og Mikael Sørensen skrevet en bog om. ”Calcio Italiano” hedder den, og undertitlen ”Kultur, politik og økonomi uden for banen” fortæller, at bogen vil meget mere end bare snakke fodbold. Den vil fortælle om selve landet Italien ved at give et indblik i fodboldens betydning og den måde, den drives på. 

Det er en god ide, for der er nok at tage fat på. Bare tag det eksempel, som bogen indledes med: I sommeren 2000 havde Italien netop tabt EM-finalen til Frankrig, da Silvio Berlusconi, leder af det politiske parti Forza Italia, holdt pressemøde om et nyt partiprogram, men han brugte også taletiden til i hårde vendinger at kritisere landstræner Dino Zoff for ikke at have sørget for en ordentlig opdækning af Zinedine Zidane. Dagen efter var det så Zoffs tur til at holde pressemøde. Han ville ikke finde sig i den hårde kritik fra Berlusconi, så han sagde sit job op. En af landets største fodboldnavne gennem tiden tog sit tøj og gik, fordi en af bejlerne til posten som ministerpræsident svinede ham til. Det er fristende at lave koblingen til Danmark: kunne man forestille sig, at Morten Olsen ville gå af, fordi Lars Løkke Rasmussen ikke var tilfreds med hans arbejde – og at Lars Løkke udover at være formand for Venstre i øvrigt også ejede FC København?

Nej, det er selvfølgelig en absurd tanke, og ”Calcio Italiano” er fyldt med fede og surrealistiske historier i den stil. Kendere af italiensk fodbold vil givetvis have hørt rigtigt mange af dem i forvejen, men for alle andre er det spændende at læse om byen Trieste, hvis lokale fodboldhold Triestina blev en brik i den kolde krig, om mafiaens mulige indflydelse på Napolis køb af Diego Maradona og om klubbernes tætte bånd til den italienske indenrigspolitik. Bogen er bygget op af kapitler, der blandt andet handler om de forskellige italienske storbyers forhold til fodbold, afbrudt af små, korte tekster om landets største spillere gennem tiden. Man kunne godt have overvejet indimellem at bryde den slaviske, kronologiske gennemgang i kapitlerne, ligesom enkelte historier og anekdoter optræder flere gange gennem bogen. Til gengæld fungerer det fint de gange, hvor forfatterne viderebringer deres egne indtryk fra besøg på de italienske stadioner.

Det fungerer, fordi fodbold i Italien er så meget anderledes end den sport, vi kender heroppe i Danmark. Og der er rigeligt med gode historier til at fylde en bog. 

Jesper Ralbjerg 
og Mikael Sørensen
Calcio Italiano – Kultur, politik og økonomi uden for banen
Muusmann’ forlag
301 sider, 299,95 kroner