Agent: Hulk bliver i Porto

Chelsea, Anzhi og Paris SG vil have Portos brasilianske superangriber Hulk. Ifølge hans agent Teodoro Fonseca bliver han dog i Porto.

25-årige Hulk er stjernen over dem alle i den portugisiske liga. Han scorede 23 mål i sidste sæson, mens han indtil videre har scoret syv mål i denne sæson. Hulk har en frikøbsklausul i sin kontrakt med Porto på svimlende 750 millioner kroner, og de forsvarende portugisiske mestre har papir på ham frem til sommeren 2016.

Så der skal mange penge på bordet, hvis en klub ønsker at købe Hulk i januar. Rigtig mange penge. Chelsea-manager André Villas-Boas trænede Hulk i sidste sæson og er en stor beundrer af brasilianeren. Nyrige Anzhi Makhachkala og Paris SG har ligeledes Hulk på blokken, men et skifte i januar er ikke på tale.

- Spilleren er ikke ved at forlade Porto, for han er glad i klubben. Jeg har ikke snakket med nogen fra Chelsea. Jeg får hver dag opkald fra agenter, men den eneste seriøse interesse, vi har fået, var tre i sidste sæson, der bød en højere løn, end den han får i Porto, men Hulk afviste dem af sportslige årsager. Han er ikke interesseret i penge, men udfordringer på banen, siger Hulks agent Teodoro Fonseca til O Jogo.

Samtidig indrømmer Teodoro Fonseca dog, at Hulk ikke kan blive i Porto for evigt. Brasilianeren kom til Porto i 2008 fra japanske Tokyo Verdy.

Sig hvad du mener!

Fik du læst?

Wieghorst: Savner kvalitet i afslutningerne

23/09 Morten Wieghorst og AGF er videre til tredje runde i DBU Pokalen. Men det holdt hårdt, og ærgrer AGF-træneren. Læs mere
 

AGF sendte Hobro ud af DBU Pokalen efter forlænget spilletid

23/09 AGF trak sig sejrrigt ud af pokalopgøret mod Hobro og er dermed klar til DBU Pokalens tredje runde. Læs mere
 

Colin Todd tilfreds efter sikkert avancement

23/09 Randers FC's cheftræner Colin Todd glæder sig over Randers FC's indstilling til kampen mod Kolding i DBU Pokalen. Læs mere
 

Randers FC sikkert videre i DBU Pokalen

23/09 Randers FC sikrede sig tirsdag aften adgang til tredje runde i DBU Pokalen efter en 7-1-sejr over Kolding. Læs mere
 

AGF med blodrøde tal på bundlinjen

23/09 Aarhus Elite, som står bag fodboldklubben AGF, har netop fremlagt sit årsregnskab, og det viser en blodrød bundlinje, som i det seneste år har tabt 18,7 millioner kroner. Læs mere