Adrian Mutu rykker til Indien
Generelle

Adrian Mutu rykker til Indien

Pune City har skrevet en to-årig kontrakt med den tidligere Chelsea- og Juventus-spiller Adrian Mutu

Siden oprettelsen af Indian Super League, har de indiske klubber haft held med at lokke aldrende stjerner til ligaen.

Alessandro Del Piero, Robert Pirès, David James, Frederik Ljungberg, David Trezeguet har alle taget turen til Indien, mens også den danske duo Mads Junker og Morten Skoubo har været forbi den stjernespækkede liga.

Nu skifter også Adrian Mutu til Indian Super League. Den rumænske angriber har skrevet en to-årig aftale med Pune City. 

Mutu har senest spillet for Petrolul i Rumænien, men har tidligere været på kontrakt i store klubber som Inter, Chelsea og Juventus. 

Pune City har den tidligere Arsenal-spiller og Manchester City-assistent David Platt som træner.