Det lignede på forhånd en fredelig venskabskamp, da Argentina testede VM - formen mod Slovenien i starten af juni. Det blev dog ikke spillet på banen, der efterfølgende løb med overskrifterne. Trods en sejr på 2-0 blev kampen nemlig præget af en kontroversiel banner, som spillerne blev fotograferet med kort før kickoff.
"Falklandsøerne er argentinske" lød budskabet, der nu har fået fodboldforbundet FIFA op af stolen. Ifølge reglementet må man nemlig ikke promovere politiske budskaber i kampe, som fodboldforbundet afvikler, og dette får nu konsekvenser.
I en pressemeddelelse bekræfter FIFA, at man har tildelt det argentinske fodboldforbund en bøde på 30.000 schweiziske franc - Svarende til næsten 185.000 danske kroner.
Banneret kommer på baggrund af den argentinske kamp for at kræve suverænitet til Falklandsøerne. I 1982 gik Argentina og Storbritannien i krig om Falklandsøerne, der siden 1833 har været britisk teritorium. Det argentinske fodboldforbund har endnu ikke kommenteret straffen fra FIFA.