FCM kan hente 10 millioner hvis de fortsætter i EL
Generelle

FCM kan hente 10 millioner hvis de fortsætter i EL

Torsdag kan FC Midtjylland spille sig videre i Europa League. Selvom præmiepengene ikke er så store, er der stadig penge at hente.

FC Midtjylland har allerede sikret sig mellem 40 og 50 millioner kroner på Europa League, hvor midtjyderne er i gruppe spillet. Det skriver ritzau.

Med seks point og to kampe tilbage at spille kan FCM allerede torsdag sikre sig videre deltagelse i turneringen, hvis resultaterne flasker sig. Og det betyder flere penge i kassen.

- Præmiepengene for at gå videre er ikke så store, men der vil vente en kassekamp på hjemmebane, så det vil nok give os 10 millioner kroner ekstra, siger sportsdirektør Claus Steinlein til ritzau.

FCM går videre i turneringen med en sejr torsdag aften mod Legia Warszawa, hvis Club Brugge samtidig smider point til Napoli. Lykkedes det ikke torsdag, så kan FCM selv afgøre det i den sidste gruppekamp hjemme mod Club Brugge.