UEFA vil straffe klubber efter ond kamp
Foto: Ermindo Armino/Polfoto
Europa League

UEFA vil straffe klubber efter ond kamp

Feyenoord og AS Roma står begge overfor konsekvenser efter skandaløs affære i Europa League.

Stemningen var ikke ligefrem rar, da Feyenoord tog imod AS Roma i returmødet i Europa League. Flere gange undervejs kogte frustrationerne over, hvor begivenhederne på banen blandt andet kostede to røde kort. På lægterne gik det ikke meget bedre, hvor hjemmeholdets fans blandt andet smed en banan på banen. 

Handlinger der nu kan få konsekvenser for begge klubber. UEFA bekræfter mandag, at man har åbnet sager mod både Feyenoord og AS Roma efter kampen. De hollandske værter kan blive straffet for racisme efter bananen på banen, der var rettet mod gæsternes stjerne Gervinho.

Feyenoord anklages desuden for uro på lægterne, hvor der blandt andet blev kastet genstande og fyrværkeri mod banen. Hollænderne kan se frem til at få afgjort sagen den 19. marts.

Heller ikke Serie A-klubben slipper dog for mulig straf. Her er det angriber Adem Ljajic, der beskyldes for at være medvirkende til at provokere tilhængerne på en måde, der blandt andet kostede forsinkelser i kampen. Adem Ljajic og AS Roma får afgjort deres skæbne den 4. marts.

Først venter der dog et derby i Serie A mandag aften, når AS Roma møder Juventus i toppen af tabellen.