SønderjyskE-træner før kampen om EL-millionerne: Gerne to scoringer
Foto: Ernst van Norde / Polfoto
Europa League

SønderjyskE-træner før kampen om EL-millionerne: Gerne to scoringer

SønderjyskE-træner Jakob Michelsen forudser, at hans hold meget vel skal score mindst to gange for at gå videre mod Sparta Prag i torsdagens uhyre vigtige EL-playoff

SønderjyskE spillede torsdag en stærk kamp mod Sparta Prag i jagten på en historisk plads i Europa League-gruppespillet. Men selv om sønderjyderne i store dele af kampen viste de bedste takter sluttede opgøret i Haderslev alligevel ude scoringer.

Frem mod returopgøret i Tjekkiet torsdag er der derfor ganske stort pres på sølvvinderne fra den seneste Superliga-sæson, og træner Jakob Michelsen forudser, at hans spillere skal score mindst et par mål for at få drømmen til at gå i opfyldelse.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal score, hvis vi skal gå videre. Og vi skal måske også score to gange. For de har så mange individualister, at der formentlig skal en scoring til. Også for at lægge pres på dem, siger Jakob Michelsen til Ritzau og er ikke bleg for kalde kampen for klubbens største nogensinde. 

Hvis det skulle lykkes at nedlægge Sparta Prag og dermed skaffe adgang til Europa League-gruppespillet, vil det resultere i en million-indsprøjtning, som SønderjyskE aldrig har set magen. 

Alene at kvalificere sig til gruppespillet i Europa League kaster næsten 18 millioner kroner af sig. Hertil kommer 2,7 millioner kroner for hver vundet kamp i gruppespillet og 900.000 kroner for en uafgjort. Og så er tilskuer og tv-indtægter ikke regnet med i indtjeningen.