Europa League

Rosenborg efter nederlag: På højde med FCK

Nordmændene vil ikke stå i skyggen af deres deres overmænd i Champions League.

Rosenborg tabte torsdag aften til Atletico Madrid med 1-2 hjemme på Lerkendal i Trondhjem. Selvom det ikke blev til point, så mener den norske forsvarer, Vadim Deminov, at præstationen var lige så flot som FC Københavns i tirdags, hvor de i Champions League spillede uafgjort mod FC Barcelona.

- Vi er meget bedre end Atletico Madrid, og det vi viser i dag er fuldt på højde med det FCK gjorde mod Barcelona for et par dager siden, siger Demidov til den norske avis, Verdens Gang.

Spanierne vandt da også kampen mod de norske mestre på et drømmehug af Thiago kort før slutfløjtet, som ledte tankerne hen på Pedros stolpeskud i Parken, mens der på Atleticos første mål var offside på målscorer Aguero.

- Han træffer den ikke sådan en gang til og der var én meter offside på to mand. Spillerne sagde det også i pausen, men vi lagde ingen vægt på det, siger Rosenborgs træner, Nils Arne Eggen, til avisen.

Med nederlaget ser det svært ud for Rosenborg, der ligger sidst tre point med fire point op til Atletico andenpladsen.