Riddersholm: Dyre lærepenge
Illustration
Europa League

Riddersholm: Dyre lærepenge

FC Midtjylland blev sendt ud af europæisk fodbold med samlet 2-6 til det græske mandskab Panathinaikos.

FC Midtjylland leverede torsdag aften en godkendt indsats, da græske Panathinaikos besøgte heden. Desværre for det danske mandskab blev det dog til et 1-2-nederlag, og derfor må ulvene nu vinke farvel til europæisk fodbold for denne sæson.

- Vi spillede en rigtig god kamp, og jeg er ærgerlig over, at vi tabte. Vi burde have belønnet os selv med en sejr, og det var tæt på. Jeg synes, vi havde fortjent at vinde, udtaler FC Midtjylland-træner Glen Riddersholm ifølge Ritzau.

Med 1-2 resultatet på MCH Arena blev FC Midtjylland sendt ud af kvalifikationen til Europa League med samlet 6-2. Glen Riddersholm ærgrer sig over, at han ikke kunne gøre brug af rutinerede kræfter som for eksempel Kristian Bach Bak og Morten Duncan Rasmussen.

-  Det har været dyre lærepenge for os i disse kampe. Mange af spillerne havde aldrig spillet europæiske kamoe før disse, og jeg må erkende, at vi har mangler erfaring og snuhed, fortæller Riddersholm.

Selvom midtjyderne tabte det første opgør med 1-4, så følte FC Midtjylland-træneren ikke før torsdagens kamp, at ulvene havde udspillet ders chancer.

- Jeg troede hele tiden på, at vi kunne gå videre. Jeg troede på det inden kampen, og jeg troede også på det, efter vi kom bagud. Jeg er altid optimistisk på mit holds vegne, fordi jeg ved, hvad vi kan udrette, udtaler Ridderholm

FC Midtjylland kan nu koncentrere sig om den hjemlige Superliga, hvor næste opgave er Esbjerg på søndag.