Europa League

Pukki: Fortjente ikke mere

Teemu Pukki er skuffet over torsdagens ydmygelse i Grækenland, hvor Brøndby blev pillet fra hinanden.

Dansk fodbold har ramt muren europæisk flere gange på det seneste. Torsdag aften skete det igen, da Brøndby ude skulle forsøge at hente et godt resultat mod PAOK. Dette gik dog helt galt, og i en nedtur af en anden verden tabte Brøndby med knusende 5-0. Et resultat der let kunne være blevet værre. 

Efter kampen stod skuffelsen da også malet i ansigterne hos Brøndby-spillerne. Her fik man dog som fortjent, mener angriber Teemu Pukki.