Jim Larsen kræver revanche
Illustration
Europa League

Jim Larsen kræver revanche

FC Midtjylland skal torsdag aften forsøge at spille sig videre i Europa League trods et yderst vanskeligt udgangspunkt.

Det er næppe en overdrivelse at konstatere, at danske FC Midtjylland fik et yderst vanskeligt udgangspunkt i første Europa League-møde mod græske Panathinaikos. Ulvene fra heden måtte indkassere et nederlag på 4-1, og meget skal nu gå holdets vej, hvis videre deltagelse skal blive en realitet.

Dette faktum har man respekt for i den midtjyske trup, hvor man dog kræver en langt bedre indsats i returkampen i Herning:

- Der er ingen af os der er tilfredse med resultatet, eller med den præstation vi leverede dernede. Der var en masse ting vi kan arbejde med, og det skal vi ud og revanchere, fortæller Jim Larsen til FCMTV.

Der er kampstart mellem FC Midtjylland og Panathinaikos torsdag aften klokken 20:00 i Herning.