FCK's finske modstander: Sult efter succes i Europa

FC København spiller torsdag aften mod HJK fra den finske by Helsinki i Europa Leauge-gruppespillets første runde.

Tipsbladet zoomede i efteråret 2013 ind på den finske klub, der er suveræn i hjemlandet men som har tørstet efter noget af den succes, der nu er opnået ved at kvalificere sig til et europæisk gruppespil.

Få historien her 

Bragt i Tipsbladet 1. november 2013

Det er ikke noget, der vækker store associationer i danske fodboldhjerner, som sjældent orienterer sig mod De tusind søers land.

Der er selvfølgelig Jari Litmanen, der vandt Champions League med Ajax i 1995 og samme år blev nummer tre i Ballon d’Or-afstemningen.

Der er også Richard Møller Nielsen, som blev landstræner i Finland i 1996, da han stoppede i DBU, og som ville have ført holdet til en højst overraskende playoff-plads i kvalifikationen til VM 1998, hvis det ikke havde været for et selvmål i overtiden af den sidste gruppekamp mod Ungarn.

Og så er der selvfølgelig de finske spillere, som med større eller mindre succes har sat deres præg på den danske Superliga i de seneste 20 år. Antti Niemi. Janne Saarinen. Jukka Santala. Lukas Hradecky. For bare at nævne et par stykker.

Derimod er den finske Veikkausliiga ikke noget, vi i Danmark holder ret meget øje med. Der kommer ikke voldsomt mange spillere til vores græsbaner fra landet mod nordøst, og i modsætning til Norge eller Sverige er det heller ikke en liga, som ret mange danske spillere på jagt efter et nordisk udlandseventyr søger. Det er heller ikke ofte, at man ser en finsk klub på et imponerende togt i en af de europæiske turneringer.

Men selvfølgelig bliver der spillet masser af fodbold i Finland, hvor den sidste runde af ligaen blev afviklet sidste weekend. Ikke at der var ret meget at spille om. Helsingin Jalkapalloklubi – i daglig tale kaldet HJK og uden for Finland ofte kendt som HJK Helsinki – havde for længst sikret sig mesterskabet og slog allerede forrige weekend rekorden for flest point i den finske liga. Den rekord blev så yderligere udbygget i den sidste runde mod KuPS, da HJK vandt 4-2 og hentede point nummer 71, 72 og 73 i sæsonen. Den 24-årige midtbanespiller Sebastian Mannström scorede en enkelt gang, mens veteranen Mikael Forssell lavede hattrick. De to spillere vender vi tilbage til. Tilsammen fortæller de nemlig en del af historien om, hvorfor HJK er finsk fodbolds største klub og har vundet de seneste fem mesterskaber. Men vi starter med en anden årsag.

Pengenes skyld
”Det er på grund af pengene.”

Niclas Lönnqvist er journalist på den svensksprogede avis Hufvudstadsbladet, og ovenstående citat er hans simple forklaring på, at HJK er tidens suveræne storklub i finsk fodbold. 

”Før denne sæson formåede de at få en række gode spillere tilbage fra Europa, blansdt andre Teemu Tainio og Mikael Forssell. Og fordi de havde det bedste hold, kunne de også få en masse gode folk fra de andre finske klubber. Dybest set handler det om penge. De har med afstand det største budget af de finske hold,” forklarer Niclas Lönnqvist.

Forskellen på de nykårede mestre og resten af ligaen er til at tage og føle på. Før sæsonen begyndte i april, bragte avisen Yle Uutiset en oversigt over samtlige ligaklubbers budgetter. HJK havde det største på 3,73 millioner euro, hvoraf 1,23 millioner gik til spillerlønninger. Ikke meget efter danske forhold, men stort i Finland hvor TPS med et budget på 1,75 millioner euro og 600.000 sat af til spillerdriften er ligaens næststørste økonomiske magt.

Den store velgører hedder Olli-Pekka Lyytikäinen. Han er direktør for mediekoncernen A-lehdet, som udgiver 15 forskellige magasiner, og som blev grundlagt af Lyytikäinens bedsteforældre tilbage i 1933. Magasindirektøren er også formand for HJK, ligesom hans far var det før ham, og Lyytikäinens engagement er bogstaveligt talt guld værd for HJK.

”Den mand har mange penge, og han har brugt mange af dem på klubben. Han har været involveret længe, og han er meget passioneret,” fortæller Niclas Lönnqvist.

Og så er det jo ofte sådan, at dem, som har mange penge, lettere tjener endnu flere. I 1998-99 deltog klubben som den første finske i Champions League, da franske Metz blev slået ud af kvalifikationen. HJK gjorde det glimrende i puljen ved at slå Benfica i Helsinki samt at klare uafgjort i Lissabon og på hjemmebane mod Kaiserslautern, og de penge, som klubben tjente dengang, gav et solidt økonomisk afsæt ind i det nye årtusind.

”Da de spillede i Champions League i 1998, tjente de omkring 30 millioner mark [omkring 38 millioner kroner]. Og de sælger også spillere. På den måde tjener de også penge,” siger Niclas Lönnqvist.

Ligaprofiler, udlandsveteraner og stortalenter
Også på fodboldbanen er HJK den førende klub på stort set alle ledder og kanter. HJK har vundet mesterskabet 26 gange, mens ingen andre har et tocifret antal titler. Og den store succes både historisk og i de senere år giver klubben en fordel i spillerrekrutteringen. 

Det er her, Sebastian Mannström kommer ind i billedet igen. Han etablerede sig som en god spiller og et stort talent hos ligakonkurrenterne FF Jaro, og så var det naturlige næste skridt at tage til HJK. Det gjorde han så i 2011.

Det bedste eksempel er finsk fodbolds største navn overhovedet, førnævnte Jari Litmanen. Efter en lang udlandskarriere skiftede han i 2008 til sin hjemby Lahtis fodboldstolthed FC Lahti. Mens han spillede, blev der endda rejst en statue af ham uden for stadion i byen. Men selv om hanttthavde vundet stor hæder og mange titler ude i Europa med klubber som Ajax og Liverpool, manglede der noget i trofæskabet: Han havde aldrig vundet det finske mesterskab. Litmanen skiftede derfor til FC Lahtis ærkerivaler fra HJK. Fansene i hjembyen blev vrede og forsøgte at brænde Litmanen-statuen, men hovedpersonen fik sit mesterskab. I 2011 vandt Litmanen guld med HJK i sin sidste sæson som aktiv fodboldspiller. 

Sidste sommer forstærkede HJK sig med Mika Väyrynen fra Leeds United, og frem mod 2013-sæsonen hentede klubben altså yderligere to finske udlandsproffer hjem. Teemu Tainio kom til fra New York Red Bulls, og Mikael Forssell, der i en lang årrække har været finsk fodbolds vel nok største navn i klubber som Chelsea, Borussia Mönchengladbach og Birmingham, rejste også hjem.

”Jeg havde et par tilbud fra forskellige steder i verden, men helt ærligt var det tilbud, som jeg fik fra Finland, perfekt for mig. Efter 15 år i udlandet føltes det perfekt at kunne bo hjemme og have min familie rundt om mig,” sagde 32-årige Forsell til Yle Uutiset, da han i foråret vendte hjem til HJK, som han nåede at spille en god portion kampe for som 16-17-årig i midthalvfemserne, inden han skiftede til Chelsea. 

For ikke nok med, at HJK er det naturlige klubvalg for andre profiler i Veikkausliiga og stjerner, som vender hjem fra udlandet. HJK er også Finlands bedste talentudviklere med en god tradition for at føre unge spillere fra egne rækker op på førsteholdet.

”Som klub er HJK meget stor i Helsinki-området, så de kan tiltrække alle de store talenter fra de andre Helsinki-klubber. Udover førsteholdet har de et reservehold [Klubi-04], som spiller i den tredjebedste række,” siger Niclas Lönnqvist.

En af dem, som har taget turen op gennem rækkerne, er det 19-årige angrebstalent Joel Pohjanpalo. I 2011 lavede han 33 mål i 21 kampe for Klubi-04, og han fik derfor chancen på førsteholdet. I den første kamp i 2012-sæsonen lavede den dengang 17-årige angriber et ægte hattrick – ét mål med hovedet, ét med venstre ben og ét med højre – på to minutter og 42 sekunder. Billederne gik verden rundt, og Pohjanpalo blev et eftertragtet navn. Efter heftig interesse fra blandt andet Liverpool og Tottenham skiftede Pohjanpalo i denne sommers transfervindue til Leverkusen, som for at modne den unge finne har lejet ham ud til Aalen i 2. Bundesliga.

Så profiler købt i andre ligaklubber, store navne hentet hjem fra udlandet og talentfulde egne knægte: HJK har det hele i truppen, hvor gambiske Demba Savage i øvrigt er eneste udlænding.

Fiasko i Europa
Men på trods af den overvældende dominans hjemme i Finland var der alligevel skuffelser undervejs i den netop overståede sæson. For i denne sæson var det meningen, at HJK skulle gå hele vejen til gruppespillet i enten Champions eller Europa League, noget som ikke er sket siden Champions League-deltagelsen i 1998. Reklamekampagnen, der skulle lokke Helsiniki-borgerne til europæisk fodbold, begyndte allerede i foråret, men da kampene endelig kom, blev de en voldsom fiasko. I Champions League-kvalifikationen spillede HJK hjemme 0-0 mod det estiske mesterhold JK Nõmme Kalju og tabte 2-1 i Tallinn. Og fordi det kun var i 2. kvalifikationsrunde, røg HJK ikke engang over i Europa League-kvalifikationen. 

”Det var holdets største skuffelse i denne sæson. Det var slemt. Det var pinligt for dem at tabe den kamp, for fodbold i Estland er stadig ikke ret stort,” siger Niclas Lönnqvist om nederlaget på den modsatte side af Den Finske Bugt.

Nederlaget har fået nogen til at hævde, at sæsonen var et fiasko trods mesterskabet, men den køber formand Lyytikäinen ikke.

”Hvis man vinder det finske mesterskab, kan sæsonen aldrig være et flop. Det er ikke let, og hver sæson begynder fra nul. Alle tager det alvorligt, og der er gode konkurrenter,” sagde Lyytikäinen, da mesterskabet var blevet sikret den 6. oktober efter sejr over RoPS.

Alligevel ved Niclas Lönnqvist godt, hvad der vil blive ambitionen i næste sæson. 

”Det er Europa. Det kan være, holdet kommer til at se anderledes ud, for der er en del kontrakter, der løber ud. Men træneren, Sixten Boström, må ikke få fiasko igen,

 så de skal fokusere på Europa i næste sæson og forsøge at komme lidt længere,” siger journalisten.

Skulle ambitionen blive opfyldt, kan det være, at danskere i fremtiden vil forbinde dansk fodbold med andet end Jari Litmanen og Richard Møller Nielsen.