Video : Tipsbladet
Europa League

Eriksen om Spurs-exit: Vi gjorde, hvad vi kunne

Tottenhams danske målscorer Christian Eriksen ærgrer sig over Spurs' Europa League-exit.

Christian Eriksen var i hopla for Tottenham torsdag aften på Wembley, hvor Gent kom på besøg i Europa Leagus 1/16-finale. Her skulle Mauricio Pochettinos drenge forsøge at vende et 1-0-nederlag i Belgien til videre avancement. 

Her scorede danskeren The Lilywhites' første kasse, inden Gent bragte sig på 1-1 efter et selvmål af Harry Kane. Eriksen lagde også op til Victor Wanyamas 2-1-kasse, men ethvert håb om videre avancement blev ødelagt, da Jeremy Perbet bragte belgierne på 2-2 efter 82 minutter. 

Efter kampen fortæller Christian Eriksen, at han er skuffet over Spurs-præstationen. 

- Vi er meget skuffede med det vi gjorde i dag og over to kampe mod Gent, fortæller den danske offensivsspiller til BT Sport. 

- De havde ikke et skud i første halvleg, men fik alligevel et mål. Vi gav det væk efter vi kom foran. Vi var ikke gode nok i vores afslutninger eller med den sidste aflevering. Alt i alt gjorde vi, hvad vi kunne. 

- Dommeren var heller ikke på vores side. Selv med 10 mænd havde vi chancer for at få det afgørende mål. Vi kan give skylden til dommeren, men vi havde vores chancer og var ikke gode nok. 

Eriksen blev også spurgt, hvilke positive ting, Spurs kunne tage med fra kampene mod Gent. 

- Ikke meget, lød det korte svar. 

Tottenham spiller igen i weekenden - denne gang mod Stoke i Premier League.