EL-klub undskylder efter banner-kaos
Illustration
Europa League

EL-klub undskylder efter banner-kaos

FK Partizan tager på det kraftigste afstand fra en banner, der blev vist under Europa League-kampen mod Tottenham. Klubben risikerer straf fra UEFA.

Opgøret mellem FK Partizan og Tottenham vil næppe blive husket for underholdningen. Alligevel har 0-0 kampen skabt massiv debat flere steder, hvor en banner under opgøret fik sindene i kog. På banneret stod ordene "Only jews and pussies, og det fik efterfølgende Tottenham i det røde felt, der kaldte situationen for uacceptabel og mangel på respekt.

Værterne undskylder nu også den uheldige episode:

- Vi fordømmer på det kraftigste denne handling, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at finde de skyldige. Dette er ødelæggende for vores forhold med Tottenham og engelsk fodbold generelt. Vi undskylder overfor alle, der føler sig krænket over hændelsen. Vi vil gerne gøre det klart, at påskriften er klart i modsætning til de værdier, vi står for her i klubben, skriver Partizan i en pressemeddelelse.

UEFA har bekræftet, at man vil se på sagen, hvor Partizan risikerer bøder samt kampe uden tilskuere. Desuden vil UEFA undersøge anklager om brug af fyrværkeri, laser pointere samt bane invasion.